Sådan bliver du klogere på privatøkonomi

Når det kommer til privatøkonomi, kan det være svært at få det store overblik. Mange danskere har ikke styr på deres økonomi. Det kan også have medindflydelse på, at flere og flere ender i en dårlige økonomisk situation, fordi de gældsætter sig tidligt i livet. Denne uvidenhed vil vi gøre noget ved. Derfor har vi lavet en liste, over 10 af de vigtigste termer indenfor privatøkonomi. Så kan du få et større overblik over hvilke termer der findes, og hvad de egentligt betyder.

 

 

10 termer indenfor privatøkonomi du bør kende til

Nedenstående termer vil vi beskrive, så du kan få større viden omkring de vigtigste termer indenfor privatøkonomi.

check-ic  ÅOP

check-ic  Moms

check-ic  Renters rente

check-ic  Kreditvurdering

check-ic  Hovedstol og provenu

check-ic  Insolvens og solvens

check-ic  Rente

check-ic  Lånetyper

check-ic  Inflation og deflation

check-ic  Afdrag

 

ÅOP

ÅOP er en forkortelse af årlige omkostninger i procent. Med det menes der, de omkostninger der vil være på et optaget lån om året. Det er desværre ikke gratis at låne penge. Du skal betale visse omkostninger til låneudbydere, for at låne pengene. Omkostningerne består både af lånets rente og eventuel oprettelsesgebyr og andre afgifter på lånet.

Der er ikke nogen universel ÅOP på markedet, og det er derfor op til den enkelte låneudbyder hvad de vil have af omkostninger på deres lån. Er du opmærksom på hvad ÅOPen på et lån er, ved du konkret hvilke udgifter du får ved at tage det pågældende lån.

 

Moms

Moms er en forkortelse af meromsætningsafgift, og er en afgift på 25%. De 25% i moms betaler du hver gang, du køber varer på nettet eller i butikker. Ifølge loven skal alle betale moms, og derfor er de inkluderet i de priser og tjenesteydelser vi betaler. Nederst på din kvittering eller regning, vil du kunne se hvad momsafgifter er på det beløb du har/skal betale.

 

Renters rente

Et term der er godt at kende er renters rente. Renters rente er den rente, som der kan være på en rente. Har du penge stående i banken, vil pengene blive flere og flere med årene. Det skyldes, at der for hvert år, vil være flere penge stående som der kan laves renters rente på.

Omvendt hvis du skal betale renters rente på dit lån, vil omkostningerne være større, fordi du også skal betale rente af din rente.

 

Kreditvurdering

Du har måske hørt om en kreditvurdering før. Har du hørt om det før, kan du blive klogere på hvad den egentligt har af betydning for dig. Ved du ikke hvad en kreditvurdering er, kan du få kendskab til det økonomiske term her.

En kreditvurdering sker, når en låneudbyder skal vurdere din økonomi og dermed din vilje til at betale af på et lån. Ligegyldigt om du låner penge i banken eller hos en online låneudbyder, vil de foretage en kreditvurdering af dig. Det gør de for at sikre sig bedst muligt, at de vil få de lånte penge retur.

Hvis du optager et lån i banken vil de i kreditvurderingen ofte tage højde for:

check-ic  Din årlige indkomst

check-ic  Din boligsammensætning

check-ic  RKI-registrering

check-ic  Eventuel gæld

check-ic  Andre afgørende faktorer

Hvis du vil låne penge hos en online låneudbyder vil de i kreditvurderingen tage højde for:

check-ic  Dine seneste lønsedler

check-ic  Din årsopgørelse

check-ic  Din alder

check-ic  RKI-registrering

check-ic  Eventuelle lån i forvejen

 

Hovedstol og provenu

Hovedstol
En hovedstol omtaler man i forbindelse med et lån. Et låns hovedstol betegnes som det beløb, du som lånetager har lånt. Der er både inkluderet lånebeløbet, renter, gebyrer og andre afgifter. Selve hovedstolen vil derfor ikke ændre sig i din låneperiode, fordi alle omkostningerne er medregnet.

Provenu
Et provenu er det beløb, som du får indbetalt på din konto af en låneudbyder. Det vil selvfølgelig være lavere end hovedstolen, fordi omkostningerne på lånet ikke er inkluderet. Renter, oprettelsesgebyr og andre afgifter er altså ikke medregnet.

 

Insolvens og solvens

Solvens
Man bruger betegnelsen solvens om personer, der er i stand til at betale deres regninger tid tiden, og dermed ikke har noget udestående. Er du solvent, har du større chance for at låne penge. For at du kan bibeholde din solvens, er det en god ide at du lægger et budget. Så kan du få større overblik over din privatøkonomi og bibeholde din status god betaler.

Insolvens
Insolvens bruges om personer, der ikke er i stand til at betale deres regninger til tiden. Har du ikke mulighed for det, kan du ende i RKI (Ribers kredit information). RKI er et register over dårlige betalere, som har færre muligheder for at låne penge. Er du interesseret i at låne penge, er det en dårlig situation for dig at stå i. Det er nemlig de færreste låneudbydere der tilbyder lån til insolvente personer.

 

Rente

De fleste har hørt om rente før. En rente er den omkostning i procent, som du skal betale for det lån du har optaget. Renter er sat efter det udbud og efterspørgsel der er på markedet. Der findes fire former for rente: nominel rente, realrente og variabel rente. Se forskellen på dem nedenfor:

check-ic   Variabel rente
En variabel rente er en rente der kan ændre sig i løbet af din låneperioden. Renten er afhængig af markedssituationen, og er beregnet til lånetagere der har luft i deres budget og der tør tage en chance.

check-ic   Fastfrossent rente
En fastfrossent rente er den samme under hele lånets låneperiode. Det er en fordel for lånetagere, der gerne vil have en stabil afbetalingsordning, og som ikke har luft nok i økonomien til at tage en chance.

check-ic   Realrente
En realrente er korrigeret efter inflation og købekraft. Bliver det pludselig dyrere at købe varer, vil renten stige i takt med udviklingen. Bliver det dyrere at købe varer, vil dine penge også blive mindre værd.

check-ic   Nominel rente
En nominel rente er den rente, som du optager lånet til.
Låner du for eksempel 10.000 kroner, med en nominel rente på 5% om måneden, vil du skulle betale 500 kroner i rente på lånet i måneden, ud over det afdrag du skal betale af på lånet.

 

Sådan bliver du klogere på privatøkonomi

 

Lånetyper

Det kan være svært at adskille de forskellige lånetyper på markedet. Skal du på et tidspunkt optage et lån, er det en fordel at du kender forskellen på dem. Vi har beskrevet forskellen på et stående lån, annuitetslån og serielån nedenfor:

check-ic  Et stående lån
Et stående lån skal du kun betale renter på hver måned. Selve lånebeløbet skal du først betale tilbage i slutningen af din afdragsperiode. Har du ikke mange penge mellem hænderne, kan det måske være denne låneløsning der er den rigtige for dig. Før du tager lånet, skal dog sikre dig, at du har mulighed for at betale lånebeløbet tilbage i den sidste afdragsmåned.

check-ic   Annuitetslån
Et annuitetslån er et lån med samme afdrag og rente hver termin du betaler af på lånet. Det er en fordel for personer, der gerne vil have en mere stabil afdragsordning. På den måde har du mulighed for, at få et større overblik over din privatøkonomi, fordi du skal betale det samme beløb til låneudbyderen hver termin. De fleste der optager et lån vælger et annuitetslån. Det er attraktivt, fordi det er mere overskueligt for lånetageren.

check-ic   Serielån
Med et serielån skal du betale mere af på lånet i starten af din afdragsordning. Det betyder, at du i starten af lånets optagelse har større udgifter i forbindelse med dit lån. Mod slutningen af din låneperiode, skal du betale mindre. Personer der tager et serielån, skal ligge et stort kapital. Har du mulighed for det, er det et godt lån at tage, fordi udgifterne til lånet falder i løbet af låneperioden.

 

Inflation og deflation

Man bruger inflation og deflation som en betegnelse for, om priser på varer og tjenesteydelser på markedet, er stigende eller faldende. Det kan være vigtigt for dig, at kende forskel på de to forskellige udtryk, da de kan have betydning for din privatøkonomi. De kan nemlig have betydning for om dit rådighedsbeløb vil stige og falde, alt efter prisen på varer og tjenesteydelser på markedet.

Hvis priserne er stigende bruges inflation, mens deflation bruges når priserne er faldende.

 

Afdrag

Du har måske hørt om et afdrag før. Låner du penge i banken, vil der både stå en afdragsperiode og et månedligt afdrag i din lånekontrakt. Et afdrag vil typisk falde hver måned. Det kan være forskellige hvor meget du skal afdrage med. Et månedligt afdrag på eksempelvis 400 kroner, er det beløb du skal betale hver termin for det lån du har optaget.

En afdragsperiode derimod, er hvor længe du skal betale af på dit lån. Det kan for eksempel være 12 måneder – som mange låneudbydere tilbyder. Selve afdragsperioden for dit lån, skal du være ekstra opmærksom på. Kommer du til at tage et lån med en kortere afdragsperiode end forventet, vil det gå ud over din økonomiske situation, og du vil i værste fald ikke have mulighed for at overholde afdragsordningen. Det vil ende med at have betydning for din privatøkonomi.

 

Læg et budget inden du optager et lån

Når det kommer til at optage et lån, kan det være en god ide for dig at lægge et budget først. På den måde kan du få større overblik over din økonomiske situation. Det får du blandt andet ved, at klarlægge hvilke udgifter og indtægter du har. Trækker du beløbene fra hinanden, kan du se hvilket rådighedsbeløb du har om måneden.

Står du i en situation, hvor du mangler penge til noget nu og her? Så tilbyder vi hos MiniFinans lån på mellem 3.000 og 20.000 kroner. Det er både nemt, sikkert og hurtigt, at optage et lån hos os. Du behøver heller ikke fortælle os, hvad du vil brugene pengene til – det er helt op til dig. Efter en hurtig godkendelse, vil du kunne se dine penge på kontoen efter få minutter. Vi udbetaler alle ugens dag, så du kan få pengene når du allermest har brug for dem.