Er du berettiget til dagpenge i 2023? Bliv klogere her

Er du i tvivl om, om du er berettiget til dagpenge, hvordan du kan ansøge om ydelsen eller noget helt tredje? Så er der hjælp at hente. Vi har samlet alt hvad der er værd at vide. På den måde kan du hurtigt få et overblik over og hvad du kan forvente, hvis du skal have dagpenge.

 

Hvad er dagpenge?

I Danmark kan du få dagpenge, hvis du er medlem af en A-kasse. Det er en ydelse som kan ses som en kompensation til personer, som ikke længere er på arbejdsmarkedet. Ydelsen er altså beregnet til lønmodtagere eller selvstændige, som er arbejdsløse.

Der findes to forskellige typer: sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Sygedagpenge bliver udbetalt i forbindelse med sygdom, skader og til gravide. Arbejdsløshedsdagpenge bliver udbetalt til personer der er blevet fyret, eller hvis deres stilling bliver nedlagt.

 

Hvem kan få dagpenge?

Bliver du ledig, kan du få dagpenge hvis du er tilmeldt en A-kasse. Det kræver dog, at du er meldt ind i en A-kasse mindst 1 år forinden du bliver ledig. Derudover skal du have arbejdet mindst 1924 timer det seneste år.

A-kassen kan give dig op til 90% af din indkomst når du er ledig. Dog er det højeste du kan få udbetalt 18.866 kroner månedligt. Hvad du er berettiget til, afhænger blandt andet af om du har børn, om du lige har afsluttet uddannelse og hvad din tidligere lønindkomst har været.

 

Så meget kan du få udbetalt

Nedenfor kan du se en oversigt over dagpengesatser for 2023. Vær opmærksom på, at beløbene er pr. måned før SKAT:

  • Fuldtidsforsikrede: 19.728 kroner
  • Fuldtidsforsikrede dimittender (ikke-forsørgere): 14.106 kroner
  • Fuldtidsforsikrede dimittender (forsørgere): 16.177 kroner
  • Deltidsforsikrede: 12.901 kroner
  • Deltidsforsikrede dimittender (ikke-forsørgere): 9.42 kroner
  • Deltidsforsikrede dimittender (forsørgere): 10.785 kroner
  • Unge fuldtid: 9.864 kroner
  • Unge deltid: 6.576 kroner

 

Hvor længe kan jeg få dagpenge?

Som udgangspunkt er det i op til 2 år, inden for en periode på 3 år. Hvor længe du kan få dagpenge er også afhængig af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret. Er du i tvivl, om hvor længe du er berettiget til at få dagpenge, kan du kontakte din A-kasse for flere informationer.

Dét skal du være opmærksom på

Hvor meget du kan få udbetalt i dagpenge afhænger også af, hvor meget din indkomst lå på, før du blev ledig. Tjente du mere end maksimumsatsen på 18.633 kroner, kan du ikke få bevilget mere i dagpenge. Maksimumsatsen på 18.633 er altså det højeste beløb, du kan få udbetalt i dagpenge, selvom din løn inden du blev ledig var betydeligt højere. Selvom du er berettiget til en dagpengesats på baggrund af 90% af din indberettede løn, er der altså en maksimal sats for dagpenge.

Derudover skal din løn, på dit tidligere arbejde, være udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

 

Sådan ansøger du om dagpenge

Er du ikke længere på arbejdsmarkedet, og er berettiget til at få dagpenge, så læs med her og find ud af hvordan du ansøger om dagpenge.

Undersøg om du opfylder kravene for dagpenge
Bliver du fyret, eller af anden grund ikke længere er på arbejdsmarkedet, bør du kontakte din A-kasse for at sikre, at du opfylder de krav der er til dagpengemodtagere. 

Meld dig ledig hos din A-kasse
Når du bliver ledig, skal du, hurtigst muligt, melde dig ledig på dit lokale jobcenter eller  på jobnet.dk. Herefter vil din A-kasse automatisk modtage dine informationer om ledighed.

Udfyld en erklæring om ledighed
Det er et krav, at du udfylder en ledighedserklæring for at få udbetalt dagpenge. Mulighedserklæringen skal din A-kasse have. Den skal du udfylde alt efter om du er lønmodtager, selvstændig, studerende eller værnepligtig.

Dokumentation til din A-kasse
For at din A-kasse kan behandle din sag, er der nogle dokumenter som de skal have adgang til. De skal have din:

  • Ansættelseskontrakt
  • Din opsigelse
  • Lønsedler fra de sidste 14 måneder
  • Ledighedserklæringen
  • Dit uddannelsesbevis (hvis du er nyuddannet) 

Udfyld dit CV på jobnet.dk
For at kunne få dagpenge, skal du lave et fyldestgørende og godkendt CV. Det skal indeholde oplysninger om blandt andet dine tidligere jobs, uddannelser, dine kompetencer og andet der er relevant for dit arbejdsliv. Du skal seneste oprette dit CV 2 uger efter, at du er meldt ledig.

Møde med jobcenter og A-kasse
Når der er styr på alle ovenstående ting, vil du blive kaldt til møde med dit jobcenter og A-kasse. Her skal I blandt andet tale om din fremtid og muligheder på arbejdsmarkedet.

5 gode råd om dagpenge

  • Bliv medlem af en A-kasse hurtigst muligt. Så er du sikret, hvis du for eksempel bliver syg eller fyret.
  • Som studerende kan du melde dig ind i en A-kasse helt gratis under din uddannelse. Så der er ingen undskyldninger for at lade være.
  • Når du melder dig ind i en A-kasse, bør du også tilmelde dig en fagforening. Så er du bedre stillet arbejdsmæssigt.
  • Mens du er på dagpenge, skal du overholde de regler der er i forbindelse med jobsøgning. Overholder du ikke reglerne, kan du risikere at miste hele eller dele af din ydelse
  • Det er vigtigt, at du kontakter din A-kasse når du bliver ledig. Så kan du hurtigere blive registreret som ledig på arbejdsmarkedet. Din ansøgning om dagpenge, vil derudover hurtigere blive godkendt.

 

Spørgsmål og svar om dagpenge

Kan jeg få dagpenge hvis jeg opsiger mit arbejde?
Siger du selv dit job op, uden at have en gyldig grund, kommer du i karantæne i 3 uger. I de 3 uger kan du ikke få udbetalt dagpenge. Efter 3 uger får du den almindelige dagpengesats for personer i din situation.

Hvad sker der hvis jeg bliver fyret?
Bliver du fyret som lønmodtager, er det forskelligt hvor længe du vil få løn af din arbejdsgiver. Det afhænger også af hvor længe du har været ansat i virksomheden. Som udgangspunkt får du mindst 2 dage udbetalt af din arbejdsgiver. Har du været ansat i virksomheden længe, får du i det fleste tilfælde løn i 3 måneder fra din fratrædelse, men som sagt er det forskelligt. Bliver du fyret, skal du kontakte din A-kasse, så du kan blive registreret som ledig på arbejdsmarkedet.

Hvordan får jeg udbetalt dagpenge?
Dagpenge bliver bagudbetalt den sidste søndag i hver måned. Pengene bliver overført direkte til din NemKonto.

Får jeg dagpenge efter endt uddannelse?
Når du er færdig med din uddannelse, har du ret til dagpenge den efterfølgende måned. Beløbet du får udbetalt, er beregnet efter dimittendsatsen som er fast. For at modtage dagpenge 1 måned efter endt uddannelse, skal du senest ansøge om dagpenge 2 uger efter din uddannelse er afsluttet. Har du været medlem af en A-kasse det sidste år på din uddannelse, har du ret til dagpenge fra dén dag du bliver ledig.