Hvordan lægger jeg et budget? MiniFinans hjælper dig godt i gang
stars
stars
stars
stars
stars
Logge Ind
   

Hvordan lægger jeg et budget? MiniFinans hjælper dig i gang

Hvordan lægger jeg et budget? MiniFinans hjælper dig i gang

Hvordan lægger jeg et budget? MiniFinans hjælper dig i gang

Er du i tvivl om, hvordan du lægger et godt budget? MiniFinans får dig godt videre.

Et budget er vejen til det bedste overblik over din økonomi. Det er en oversigt over dine indtægter og udgifter, hvor alle faste betalinger er regnet med.

  • Dine indtægter tæller løn (herunder kontanthjælp, SU, dagpenge, integrationsydelse og lignende), boligstøtte, børnepenge, feriepenge, skat tilbage og lignende.
    • Husk altid at skatten skal trækkes fra, inden du regner beløbet ind i budgettet. Dette kan du udregne på skat.dk.
    • Du kan ofte finde oversigter over dine udbetalinger på borger.dk, i din E-boks, på su.dk, på din a-kasses selvbetjening eller via pensionsinfo.dk.
  • Dine udgifter tæller husleje, elektricitet, internet, abonnementer til streamingtjenester og telefoni, a-kasse og fagforening, fitnesstjenester, lån, forsikringer, transport m.m.

Hvordan kommer jeg i gang med et budget?

Det letteste måde at komme i gang er at lægge budget fra dit nuværende udgangspunkt i den måned du er i. Læg budgettet frem til årsskiftet og begynd på et nyt, der løber fra 1. januar. På den måde kan du få et samlet årsbudget, så du lettere kan planlægge økonomisk.

Din økonomi varierer i løbet af året, da betalinger kan falde pr. måned, pr. kvartal og pr. halve eller hele år. Derudover kan ting som feriepenge, skat eller en flytning rykke ved tallene, så du skal justere dit budget. Efterse gerne budgettet i begyndelsen af hver måned. Her kan du også tjekke din netbank og se, om alle betalinger falder efter planen.

Det endelige overblik

Da dine udgifter varierer fra måned til måned, er det en god idé at arbejde ud fra minimum to konti; en lønkonto og en budgetkonto. I dit budget udregner du dit gennemsnitlige forbrug pr. måned ud fra et helt år. Dette tal skal du herefter overføre til din budgetkonto hver måned. Dermed får du en fast buffer, så du ikke bliver overrasket af ubehagelige, uforudsete regninger.

De første måneder er altid de sværeste, da du måske ikke har det fulde overblik over prisen på for eksempel dine forsikringer og elektricitet, da disse kan falde forskelligt, hvis din boligsituation ændrer sig.

Fem gode råd til dit nye budget

  • Mange sider på nettet har skemaer til budget, men det letteste er Excel. Her kan du nemt regne tallene sammen. Find evt. en how-to på YouTube – så er du hurtigt i gang.
  • Regn mad og opsparing med i budgettet, så du har råd til det sjove. Et almindeligt madbudget varierer fra ca. 1500,- for singler uden børn til 5000+ for et par med børn.
  • Sæt en ramme for dit diverseforbrug. Brug evt. en app til at skrive alle ikke-faste udgifter ind, så du får en indsigt i, hvad dit egentlige forbrug er, og om det skal korrigeres.
  • Hvis du altid skal leve af leverpostej og havregryn fra d. 20. i måneden, er kuvertmetoden måske vejen frem. Lav en kuvert pr. uge, hvor du lægger en fjerde- eller femtedel af dit madbudget i og brug kun de penge til mad.
  • Gaver kan spise en stor del af dit budget. Find ud af, hvad du normalt vil bruge på gaver i løbet af året og læg til side allerede nu. Så går du ikke i minus næste gang.

Har du brug for en god start på dit nye budget?

Et kviklån kan en hurtig vej til mere frihed. Det er en god løsning, hvis du har uforudsete udgifter, og hvis du ved, at du hurtigt kan indfri lånet. Vi anbefaler dog altid, at du aldrig optager nye lån for at indfri eller afvikle på et nuværende lån.

Et lån hos MiniFinans er præcis lige så sikkert som at låne i banken – prøv vores låneberegner og se omkostningerne. Læs vores lånevilkår og lån sikkert, hurtigt og nemt.